Velkommen til Kjære Søn

Denne side vil give dig et unikt indblik i et far og søn forhold i det 19 århundrede.
Andreas siddende ved skrivebordet
Andreas siddende ved skrivebordet

Dette gamle skrivebord, har været i familiens eje igennem generationer. Det har altid været forbundet med en særlig følelse, at åbne et skab, trække en skuffe ud og fordybe sig i den historie som gemte sig deri. Skrivebordet har aldrig været tømt. Vi har kigget og lukket det pænt igen. Min farfars skoleskema hænger stadig på indersiden.

Marts 2016 finder jeg en mappe, som ingen i familien kan mindes at have set før. I mappen ligger der gamle breve, skrevet på gotisk. Men uden den mindste kenskab til gotisk, volder det store kvaler at læse brevene. Jeg er så heldig at finde en meget hjælpsom mand, og vi går i gang med det store arbejde at oversætte brevene.

En hel fantastisk historie åbner sig for os.

Brevene er skrevet af far til hans ældste søn, igennem 20 år. Fra 1848 til 1868.

De giver os et meget personligt indblik i deres tætte forhold. Disse breve er skrevet i dyb fortrolighed og med stor kærlighed.

Andreas Jørgen Christian Kaas bliver født i Varde d 13. november 1832. Da han er 15 år bliver hans far Laurs Bruun Kaas (født 6. september 1805 på Ormholt) forflyttet til Århus som toldassistent og det er her vores historie starter.

Med til Århus har Laurs sin hustru, Karen (1805). Andreas’s 3 mindre brødre. Rasmus Serverin Kaas (1834), Martin Serverin Kaas (1836) og Carl Emil Ejler Kaas (1843)

Vi følger farens bekymringer igennem 20 år. Fra hvem der stopper Andreas strømper, får han en god plads, kommer han i slet selskab. Til uddannelse, job og om fødslen af hans barnebarn går godt.

Jeg håber du vil nyde at læse disse breve, med deres sproglige finurligheder og lade dig tryllebinde ind i en svunden tid.

skrivebord_2016_01
Her sidde Jes ved skrivebordet anno 2016. Jes er tiptipoldebarn til Laurs Bruun Kaas

Arbejdet med at lægge brevene op på siden, er stadig i fuld gang.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev her, og få en mail når der er nyt på siden.

* indicates required


View previous campaigns.


segl

Forsæt til Brevene 1848-1868